Username:

Password:

Fargot Password? / Help

Udviklingstilbud

Backspin & Selvværd er et tilbud, der henvender sig til børn og unge med risiko for at blive ekskluderet – eller er ekskluderet – fra skolen. Backspin & Selvværd har fokus på nødvendigheden af både den personlige og faglige udvikling. Vi bryder os ikke om opbevaringstankegangen, men kombinerer i stedet sociale og personlige udviklingsaktiviteter med faglig skoleopdatering. Helt centralt for forløbet er skolesamarbejdet: Backspin & Selvværds elever deltager stadig i undervisningen på sin egen skole 2-3 dage ugentligt.

Når tilbud med fokus på faglighed og personlig udvikling kombineres, hjælper vi eleven med at blive fastholdt i skolen og få en afgangseksamen. Et resultat de ellers ville have haft mere end svært ved at opnå. Dette betyder i mange tilfælde, at eleven kommer videre i uddannelsessystemet og får bedre muligheder for at få et job og ad den vej bidrager til samfundet.