Username:

Password:

Fargot Password? / Help

Elevudtalelser

Hvad var/er det bedste ved at være i Backspin & Selvværd ?

Caroline 12 år: Her er de sande venner, og i Backspin kan vi tale om tingene. Jeg kan godt lide hele konceptet, blive hentet, være sammen med gode venner og de voksne.

Hvordan tror du at dit liv ville se ud hvis du ikke var/har været en del af Backspin & Selvværd?

Carolien 12 år: [Uden Backspin & Selvværd ville mit liv være] … meget sort. Jeg ville sikkert stadig have været rigtig rigtig ked af det. Mit liv ville sikkert bare have været et stort sort hul af fiaskoer.

Casper 21 år: Jeg vil mene at det at jeg nu er ved at være elektriker, har gennemført teknisk skole også skyldes at jeg var i Backspin & Selvværd.

Casper 21 år: Jeg er blevet meget bedre til at omgås folk. Nu kan jeg tale med alle, jeg er ikke længere genert. Jeg ved hvem jeg er og det har betydet en del for, hvordan jeg fungerer med mig selv og med andre.

Hvordan har det påvirket din skolegang at du er en del af Backspin & Selvværd ?

Emil 14 år: Jeg har nemmere ved at koncentrere mig i skolen og har færre konflikter med de andre børn og de voksne.

Hvad har du fået/får ud af at være med i Backspin & Selvværd ?

Emil 14 år: Jeg har lært at spille golf. Jeg kan også mærke, at jeg har fået et større selvværd, og stoler mere på mig selv, og er blevet bedre til at styre mit temperament.

Hvordan tror du at dit liv ville se ud hvis du ikke var en del af Backspin & Selvværd ?

Patrick 13 år: Hvis jeg ikke var startet i Backspin ville det nok have været som før, hvor jeg havde svært ved at koncentrere mig i skolen, og ikke fået så meget ud af at være i skole. Jeg ville nok stadig gå til psykolog, hvis jeg ikke var med i Backspin & Selvværd

Hvordan har det påvirket din skolegang at du er en del af Backspin & Selvværd ?

Patrick 13 år: Jeg klarer mig bedre i skolen, og er mere åben overfor de andre elever i klassen. Jeg turde ikke sige hvis der var noget i vejen og det var med til, at jeg havde svært ved at koncentrere mig, fordi jeg skulle gå og tænke på det. Jeg føler mig mere selvsikker nu, og jeg klarer mig f.eks. meget bedre i matematik nu.

Hvordan tror du at dit liv ville se ud hvis du ikke var/har været en del af Backspin & Selvværd ?

Julie 14 år: Så havde jeg haft det meget svært og havde nok ikke gået i skole.

Hvad var/er det bedste ved at være i Backspin & Selvværd ?

Julie 14 år: Sammenholdet mellem eleverne og forholdet til de voksne.

Louise 16 år: Da jeg startede i Backspin & Selvværd gik jeg slet ikke i skole, det havde jeg ikke gjort i et helt år. Jeg sad bare derhjemme, sov for det meste. Prøvede egentlig bare at få tiden til at gå. Så hjalp Backspin mig tilbage i skolen, men jeg blev jo nødt til at starte forfra fordi jeg havde haft så meget fravær. Langsomt begyndte det at gå bedre, jeg fulgte undervisningen, begyndte at lave lektier. Nu går jeg i 9 klasse, en helt normal klasse, det går godt, jeg får godt nok noget ekstrahjælp fordi jeg mangler noget fra tidligere. Jeg tror jeg kommer til at klarer mig ok til eksamen. Når skolen er færdig vil jeg følge min drøm om at bliver handicappædagog. Så man kan godt sige, at det at jeg har været i Backspin & Selvværd har betydet meget for min skolegang.

Hvordan tror du at dit liv ville se ud hvis du ikke var/har været en del af Backspin & Selvværd ?

Louise 16 år: Hvis jeg ikke var startet i Backspin havde jeg ikke gået i skole og jeg havde nok ikke lavet noget som helst. Jeg var nok kommet længere ind i kommunens system. Jeg ville helt sikkert ikke have haft nogen ide om hvad jeg skulle med mit liv. Jeg ville nok komme i aktivering eller sådan noget.

Mohammed 21 år: Forskellen på for eksempel PUK (politiets ungdoms klub) er, at der kørte man bare gokart. I Backspin taler man sammen, og man har mulighed for at blive hørt. Man har mulighed for, at tale om sine problemer. Det er en helt anden verden at være i en golfklub, den måde man taler på, og den måde man opfører sig overfor hinanden, har også været helt nyt for mig. Selvfølgelig skal man også opfører sig ordentligt andre steder, men i en golfklub er det på et helt andet niveau. Faktisk kan jeg godt lide det, og jeg kan mærke, at det det har lært mig at opføre mig ordentligt andre steder.

Mohammed 21 år:

De voksne i Backspin lytter på hvad man siger, også selv om jeg ikke har ret, i det jeg siger. Det er også vigtigt, at vi kan være med til at bestemme forskellige ting eller, at man ikke bliver skældt ud, hvis man ikke er enig. Selv om vi er med til at bestemme, er det alligevel den voksne, der bestemmer, når det skal tages et valg, og det er på en måde rart.

Hvordan tror du at dit liv ville se ud hvis du ikke var/har været en del af Backspin & Selvværd ?

Kristian 16 år: Jeg tror, at jeg var kommet længere ud i alle de ting jeg gik og lavede. Jeg gik sammen med nogle venner, der ikke var så heldige og lavede en masse lort og vi røg også en del Hash. Det ville jeg nok have fortsat med. Jeg laver ikke kriminalitet længere og jeg har ikke røget hash i over et år

Hvad har det betydet for dit forhold til andre ( venner - familie, relevante) at du var/er en del af Backspin & Selvværd ?

Kristian 16 år Jeg har fået det bedre med min familie. Før jeg startede i Backspin snakkede jeg ikke ret meget med min bror og søster. De syntes, at det var pinligt at have en lillebror, der havde lavet alt det jeg havde lavet. Nu har jeg det meget bedre med min familie og jeg snakker rigtig meget med min bror. Det er også blevet bedre med min søster. Nu er jeg også flyttet op til min mor igen. Der er sommetider lidt ballade, men det har Backspin også hjulpet med. Så min mor og mig snakker bedre sammen.