Personligt udviklingsforløb i Backspin
Eleven er del af et hold med 6 elever og en uddannet, erfaren pædagog, og kommer i Backspin to gange ugentligt, efter skole. Der er fokus på genkendelig struktur og aktiviteter der er planlagt, så eleverne kender dagens program i forvejen.
Hver 14. dag har holdet fællesspisning med de andre hold, efter eftermiddagens aktiviteter.
De hentes fra skole, klub eller hjem af deres kontaktpædagog og så begynder dagens aktiviteter, som bl.a. er golf, klatring, boldspil, frisbee golf, naturforløb og ture, samt overnatningsture, for dem der har lyst. Der tænkes også i at udvide elevernes horisont ved eksempelvis natur- og museumsoplevelser. Programmet varierer, så der er fokus på både fysisk udfoldelse og aktiviteter, hvor der også er plads til samtaler. Efter aktiviteter køres eleverne hjem.
Vi har fokus på den sociale og personlige udvikling, på aktiviteter, fællesskab, sunde værdier, samt rød tråd i indsatsen, i tæt samarbejde med familie og skole. Det har betydning for at de gode resultater forankres og bliver til livsmestrings-strategier.
  • Noget af det bedste ved Backspin er det gode sammenhold mellem eleverne og forholdet til de voksne.
    – Julie, 12 år

Et omdrejningspunkt for os er, at eleverne passer deres skolegang. Vi samarbejder således med forældre og skole i en helhedsorienteret tilgang om øget trivsel og udvikling.
Vi har gode resultater med at mindske skolefravær, samt øge elevernes motivation og ansvarsfølelse i forhold til skolegang.
Vores team i Backspin består af pædagoger, familiekonsulenter og ledelse. Vi har også frivillige tilknyttet, som et vigtigt supplement. Personale og frivillige er tilknyttet bestemte hold, i ønsket om gode relationer og kontinuitet.